Wannafind – Få en gennemsnitlig oppetid på 99,95%

Skal du bruge en hurtig, sikker og stabil hosting løsning, og ønsker du at få Danmarks bedste kundeservice, professionel rådgivning og brugervejledning? Så bør du tage et ekstra kig på Wannafind, der garanterer en gennemsnitlig oppetid på 99,95%, hurtige svartider og en it-infrastruktur, der passer godt på din virksomheds forretningskritiske data.

Det er en ekstremt høj oppetid, og det skyldes flere ting. For det første er datacenterets fysiske placering på 70 meter over havoverfladen, i sikker afstand fra andre bygninger og isoleret så godt, at røggasser eller slukningsvand ikke kan påvirke driften.

Derudover er datacenteret forbundet med to separate strømtilslutninger, der giver redundans i tilfælde af strømsvigt. Samtidig anvendes redundante køleenheder, ligesom brandsikring beskytter datacenteret via et såkaldt sniffer-system, der sikrer hurtig alarmering og aktiverting af et inergenanlæg i tilfælde af brand.

Kort og godt. Med Wannafind får du et af landets sikreste webhoteller, og vi er ikke blege for at anbefale det. At du samtidig får en af de bedste supportservices med åbent alle ugens dage, er bare et ekstra plus.

Installer dit foretrukne CMS

Uanset om du drømmer om at starte en blog, lave din egen hjemmeside eller bygge en webshop, så har Wannafind det webhotel, du skal bruge – de er kompatible med blandt andet:

  • WordPress
  • Umbraco
  • Drupal
  • Joomla!

Er WordPress dit foretrukne valg, får du – hvis du vælger en af de større pakker hos Wannafind – et optimeringsplugin til systemet, der kan gøre din hjemmeside op til fire gange hurtigere. Til glæde for både dig, dine besøgende og ikke mindst Google.

Flere af CMS’erne kan du installere med et enkelt klik, så du hurtigt og let kan komme i gang. Men der er naturligvis også andre grunde til, at vi anbefaler Wannafind – fx får du:

  • dansk support alle ugens dage
  • sikker hosting uden bekymringer
  • maksimal sikkerhed og stabilitet
  • moderne og danske datacentre
  • forskellige pakke der matcher ethvert behov
  • brugervenligt kontrolpanel med backup.

Wannafind er måske ikke markedets billigste webhotel, men det har heller aldrig være målet. Det har derimod været at skabe markedets mest stabile hostingløsning til danske virksomheder – og dét er lykkedes.

 

Wannafind hjælper dig med at bygge din hjemmeside

Køber du et webhotel, er det med al sandsynlighed, fordi du ønsker at oprette en hjemmeside. På verdensplan er WordPress er et af de mest populære systemer til netop dette, men det kræver en smule fingerfærdighed og teknisk forståelse at få det til at virke – og ikke mindst at få det til at blive flot.

Bliver det lidt for uoverskueligt for dig, tilbyder Wannafind deres eget hjemmesideprogram, hvor du let kan bygge din hjemmeside ved at trække forskellige elementer ind på siden. Du slipper altså for at kode, og du har stadig fuld kontrol over tema, stil og farver.

Er du lidt usikker på, om det er noget for dig, har du mulighed for en 30 dages gratis prøveperiode, der naturligvis er 100% uforpligtende. Derefter kan du opgradere til fuld adgang for – i skrivende stund – 44,50 kr./måned det første år og efterfølgende 89,00 kr./måned.

Danske servere

Hos Wannafind kommer din hjemmeside til at ligge på danske servere. Det sikrer dig dels, at din hjemmeside er hurtigere, dels at den er bedre beskyttet. Når din hjemmeside ligger på en dansk server og skal vises på en computer i Danmark, går det bare lidt hurtigere med at finde oplysningerne, end hvis hjemmesiden lå på en server i for eksempel USA. Det er både en fordel i forhold til folks tålmodighed, men også i forhold til SEO. 

Derudover er det en fordel, at en server står i Danmark, da det selvfølgelig giver virksomheden bag langt større kontrol over deres servere. Det er både i forhold til at sikre, at der ikke er indbrud i dem, men også i forhold til at sikre dem mod brand, oversvømmelse og lignende.

Læs her, hvorfor du har brug for en server og hosting til din hjemmeside

Dansk kundeservice

Når du vælger Wannafind, er en anden fordel, at du får mulighed for at kontakte en kundeservice, der taler dansk. Det er virkelig rart for dig, at du ikke behøver at bøvle med at prøve at forstå, hvad du skal gøre rent teknisk, samtidig med at du skal tale et andet sprog. 

Mange vælger et udenlandsk webhotel, fordi priserne der er lidt lavere. Men når de så har brug for hjælp, kan det være svært at finde hoved og hale i, hvad de egentlig skal gøre, når det hele bliver sagt på engelsk, og de måske ikke er helt sikre på termerne. Her er Wannafinds kompetente kundeservice alle pengene værd i sådan en situation. 

For både private og virksomheder

Nogle webhoteller henvender sig primært til én målgruppe. Det kan være webhoteller, der kun henvender sig til erhvervskunder. Det er selvfølgelig også smart, hvis du ved fra begyndelse, at der kommer til at være meget trafik på din hjemmeside. Men hvis du ikke gør det, kan det være irriterende at skulle bruge sådan et webhotel. 

Hos Wannafind henvender de sig både til private og virksomheder. Har du en mindre virksomhed, hvor du ikke har brug for så meget plads til din hjemmeside endnu, eller vil du starte en hjemmeside op – for eksempel en blog hvor du endnu ikke har nogen idé om, hvor mange besøgende du kommer til at få – er det rart, at du kan vælge et billigt abonnement. 

Dette er bare tre af fordelene ved at vælge Wannafind. Der er selvfølgelig mange flere fordele ved at vælge dem som webhotel, så du bør bestemt undersøge dem nærmere. 

Er Wannafind et dansk webhotel?

Ja, Wannafind er et dansk webhotel med danske servere og dansk kundeservice.

Hvad koster det at have Wannafind som webhotel?

Wannafind har forskellige abonnementer. Deres billigste abonnement koster 12,90 kroner om måneden det første år. Derefter koster det 129 kroner om måneden.

Hvem henvender Wannafind sig til?

Wannafind henvender sig både til virksomheder og til private. De har abonnementer, der understøtter begge typer af hjemmesider.