Det er vigtigt, at din hjemmeside er sikker. Hvis den ikke er, vil dine kunder ikke have lyst til at besøge den. Derfor skal du sørge for, at dine kunder bliver ledt ind på en https side i stedet for http, og du får mulighed for at tilføje s’et ved at købe et SSL certifikat. Hos enkelte webhoteller har du mulighed for gratis SSL.
Du har sikkert fra tid til anden oplevet, at du er gået ind på en hjemmeside, hvor Google så gør dig opmærksom på, at den ikke er sikker.
Hvis det er din hjemmeside, der får den besked, har du sikkert oplevet, at beskeden får kunderne til at forlade siden igen. Du mister altså kunder ved, at du ikke har sikret din side ordentligt. Og det giver jo egentlig god mening, at dine kunder gerne vil have, at deres personoplysninger, kortoplysninger og købshistorik er i sikre hænder hos dig.
I dag er SSL – Secure Sockets Locker – en standard sikkerhedsindstilling for en hjemmeside. Konkret vil du kunne se, om en hjemmeside er sikret ved, at der bliver tilføjet et s til det http, der står foran domænet.
Google straffer hjemmesider, der ikke har styr på SSL
Har du ikke styr på SSL på din hjemmeside, kan det gøre, at du kommer til at miste kunder. Google straffer nemlig hjemmesider, der ikke er sikre. Dermed bliver du dels vist længere nede i søgningen, men dine kunder får også vist en sikkerhedsadvarsel, når de går ind på din side, hvilket sandsynligvis vil få mange til at vælge den fra.
Når vi handler på nettet, handler det jo om, at vi føler os trygge. Og det er der jo ingen, der gør, når de lige har set et kæmpe advarselsskilt, der siger, at hjemmesiden ikke er sikker. Du kan derfor ikke bebrejde dine kunder, at de ikke har lyst til at indtaste deres betalingsoplysninger på sådan en hjemmeside.
Danske webhoteller der tilbyder gratis SSL
Der er ingen god grund til, at du ikke har fået sikret din hjemmeside ordentligt i dag. Selvom det i de fleste tilfælde koster penge at få et SSL-certifikat til din hjemmeside, findes der nemlig et dansk webhotel, der tilbyder en gratis løsning, hvis du vælger dem – nemlig Simply.com.
Hos simply.com får du med alle deres abonnementer løsningen Let’s Encrypt. Den giver dig mulighed for at oprette SSL direkte gennem deres kontrolpanel, hvilket gør processen langt nemmere for dig.
Hvis du ønsker et SSL DV-certifikat eller et SSL DV Wildcard certifikat, skal du dog stadig betale for det. Hvis du har Let’s Encrypt, dækker det kun selve domænet, ikke eventuelle underdomæner. Hvis du også gerne vil have for eksempel en webshop eller en blog på hjemmesiden, dækker certifikatet ikke shop.domæne.dk eller blog.domæne.dk. Med et Wildcard certifikat kan du sørge for, at de sider også er sikre.
Omdiriger sin hjemmeside til HTTPS
Har du en hjemmeside, der er oprettet som en http-hjemmeside, skal du have den ændret til HTTPS. Det er typisk ikke noget, dit webhotel hjælper med. Du må derfor enten gøre det selv eller betale dig fra, at andre gør det.
Hvis du skal ændre til HTTPS, skal du ind og lave et redirect. Når en person søger på din http-hjemmeside, bliver de omdirigeret til din https-hjemmeside. Det gør du ved at skabe en .httpaccess fil, som du lægger ind i roden af din hjemmeside.
Der skal du tilføje noget kode, der sørger for at redirecte hjemmesiden. Du kan nemt finde det stykke med kode, du skal sætte ind, på nettet. Sørg altid for, at du har en fil med den oprindelige .httpaccess-fil, så du kan gendanne det hele, hvis du kommer til at lave en fejl.
Langt nemmere at omdirigere fra WordPress
Har du en WordPress-hjemmeside, behøver du ikke at rode med .httpaccess-filer og kode. I stedet kan du gå ind i Indstillinger. Du indtaster dit nye https-domæne i felterne WordPress-adresse (URL) og Webstedsadresse (URL). Derefter burde den selv ændre det – men sørg selvfølgelig for at tjekke for en sikkerheds skyld.
Har du mod på det, kan du altså sagtens ændre din hjemmeside, så den bliver sikret. Ellers er det værd for dig, at du betaler en anden for at gøre det.
Ofte stillede spørgsmål
SSL står for Secure Socket Layer. Det er en sikring af hjemmesiden mellem din webserver og kundens webbrowser. Med SSL er dine kunders oplysninger altså langt mere sikre. Det er også derfor, Google straffer hjemmesider, der ikke har et SSL-certifikat.
Du kan se, om din hjemmeside er sikker ved at tjekke, om der står http eller https foran URL’en. Står der https, er den sikker.
Du kan godt selv sætte SSL op. Hvis du har oprettet din hjemmeside i WordPress, går du ind i Indstillinger og skriver domænet med https foran i WordPressadresse (URL) og Webstedsadresse (URL). Derefter sørger siden for at redirecte til den sikre side.
Du kan også gå ind og ændre i din .httpaccess fil. I det tilfælde skal du indsætte et stykke kode, der sørger for, at hjemmesiden bliver omdirigeret.
I begge tilfælde skal du selvfølgelig først have købt dit SSL-certifikat eller oprettet dig på et webhotel, hvor du kan få det gratis.
SSL er først og fremmest vigtigt, da dine kunders oplysninger jo skal beskyttes ordentligt. Nethandel handler om tryghed, der er derfor ingen, der har lyst til at handle på en hjemmeside, hvor de ikke føler sig sikre på sikkerheden.
Derudover er det også vigtigt, fordi Google straffer de hjemmesider, der ikke har et SSL-certifikat. Dels ryger hjemmesiderne længere ned i en søgning, dels bliver der vist en advarsel, når der er nogle, der prøver at gå ind på hjemmesiden.
Med en placering længere nede i søgningerne vil der selvfølgelig være færre, der finder dig, og af dem, der gør, vil mange af dem blive skræmt væk af advarslen om, at din hjemmeside ikke er sikker.