WP hosting: Find de bedste danske webhoteller til WordPress

WordPress er et virkelig nemt softwaresystem for dig at bygge din hjemmeside i. Og heldigvis findes der mange webhoteller, hvor du kan have din WordPress hjemmeside liggende. Men hvilket skal du vælge? Her kommer vi med vores anbefalinger til danske webhoteller, der er gode til WP hosting. 

Er du i gang med at finde ud af, hvordan du kan oprette din egen hjemmeside, har du sikkert opdaget, at WordPress er det mest populære program til at bygge den i. Derefter har du sikkert fundet ud af, at du har brug for et webhotel, for at du overhovedet kan komme i gang med din hjemmeside. 

Et webhotel er den server, hvor din hjemmeside ligger. Uden at have et webhotel kan din hjemmeside derfor ikke eksistere, og den kan ikke blive vist for andre, når den er færdig. Derfor skal du have valgt webhotellet, inden du kan gå videre. 

 

Vores anbefalinger til WP hosting

I dag har du mulighed for at oprette en WordPress hjemmeside gennem stort set alle webhoteller – både danske og internationale. Mange af dem tilbyder endda one click-installation af softwaren. Med bare et enkelt klik kan du altså være i gang med din hjemmeside, når du har oprettet dig på webhotellet. 

Men hvilket webhotel skal du så vælge? Her kan du se vores anbefalinger af webhotel til WordPress: 

Wannafind.dk – har 1-klik installation og 10 GB serverplads med deres billigste abonnement.

Smartweb.dk – henvender sig særligt til dig, der vil skabe en webshop i WordPress.

DanDomain.dk – få 1-klik installation af WordPress, 10 GB serverplads og hele 3 mailadresser.

ScanNet.dk – få 1-klik installation, 25 GB serverplads og ubegrænset antal mailadresser.

Simply.com – en af markedets laveste priser, 5 GB serverplads og 1-klik installation.

Vil du vide mere om præcis, hvordan du vælger det rette webhotel til WordPress, kan du læse hele vores guide her

 

 

Hvorfor er WordPress det mest populære hjemmesidesoftware?

Måske har du undret dig over, hvorfor alle egentlig er så vilde med at oprette deres hjemmesider i WordPress. Hvad er det, systemet kan, som andre former for software ikke kan? 

En af de vigtigste grunde er selvfølgelig, at det er gratis. Der er nogle andre udgifter forbundet med at oprette en hjemmeside, men du behøver ikke at betale for softwaren, når du bruger WordPress. Mange vælger dog at bruge nogle penge alligevel til eksempelvis at købe et tema, de føler, passer til deres hjemmeside. 

Den anden vigtige grund er, at WordPress er meget nemt for dig at komme i gang med. Du behøver ikke at kunne programmere, og der findes mange færdige løsninger og plugins, du kan benytte dig af. Selvom du ikke har erfaring med at bygge hjemmesider op, vil du altså nemt kunne komme i gang med det. Der findes mange videoer, artikler og kurser på nettet, der kan hjælpe dig videre, hvis du støder på et problem, du ikke selv kan løse. 

Er du bare blevet endnu mere overbevist om, at WordPress vil være det rette software for dig at bygge din hjemmeside op i, handler det altså bare om, at du får valgt et webhotel, der fungerer godt med WordPress og kommer i gang. 

 

LÆS OGSÅ: 4 ting du skal overveje inden du laver en webshop

FAQ BOKS

Hvad er det, der gør WordPress så nemt?

WordPress er meget intuitivt at bruge. Derfor kan det også bruges af folk, der ikke er vant til at arbejde med hjemmesider. For eksempel har WordPress en række temaer, der kan hjælpe dig med at få det udtryk på din hjemmeside, du ønsker. Derudover har de også en række plugins, der kan hjælpe dig med at få forskellige funktioner på hjemmesiden. Det kan for eksempel være et kort eller en kontaktformular.

Hvad er WordPress?

WordPress er et softwaresystem til at opbygge hjemmesider i. Det er gratis at bruge, og du kan bruge det til en lang række forskellige typer af hjemmesider. Det kan både bruges til en blog, en firmahjemmeside og en webshop.

Hvilke webhoteller kan jeg bruge til WordPress?

Du kan bruge stort set alle webhoteller til en WordPress-hjemmeside. Det er det absolut mest brugte software til at skabe hjemmesider i. Alle de webhoteller, vi anbefaler, har 1 klik installation af WordPress. Det betyder, at du med et enkelt klik kan installere WordPress og komme i gang med din hjemmeside.