Ny mailadresse? Find et mailhotel og få en personlig e-mail

November 1, 2021 Emilie Jacobsen

Skal du have ny mailadresse, kan du med fordel oprette en personlig mail til din hjemmeside. Den ser mere professionel og troværdig ud. Personlige mails er særligt noget, virksomheder har, men det giver også god mening, hvis du har en blog eller en hobbyhjemmeside. 

En personlig mail giver dig mulighed for at definere både navn og domæne på mailen. Den er derfor oplagt som din nye mailadresse. Du ser typisk en personlig mail hos virksomheder, men det kan også give mening for dig at have, selvom du ikke driver en forretning. Har du for eksempel en blog, kan du have en personlig mail til den. 

Den personlige mail giver din hjemmeside større troværdighed og får den til at virke mere professionel. Derfor er den afgørende for virksomheder at have. Som privat person kan du dog også sagtens bruge den personlige e-mail som din nye mailadresse. 

 

Smart med personlig e-mail til hobbyhjemmesider 

Har du en blog, er der mange grunde til, at det er en god ide, at du får en personlig e-mail til den. Udover at det giver din blog et langt mere professionelt udseende, er det også en mulighed for dig for at kunne adskille de mails, du får til bloggen fra dine egne mails. Det er rart af flere grunde.

Hvis du sætter din private mail på bloggen, kan du forvente at modtage rigtig meget spam. Hvis din e-mail er offentligt tilgængelig på nettet, vil alle jo kunne skrive til dig. Det kan være alt fra folk, der gerne vil ordne din hjemmeside til de såkaldte nigeriabreve om, at din rige onkel er død, eller du har vundet en million i Lotto. 

Udover at det selvfølgelig er rart for dig at slippe for spam, er det også smart for dig at holde dine mails adskilt for at kunne få et bedre overblik. Hvis du begynder at få mange mails på bloggen, kan det blive vanskeligt for dig at holde styr på dine egne e-mails. Det er jo ærgerligt at misse en – for eksempel en om en regning, der skulle betales.

 

 

Find mailhotel til din nye mailadresse 

For at kunne få en privat mail har du brug for et mailhotel. Det er en server, hvor dine mails ligger på. Når du har en blog eller din egen hjemmeside, vil du også have et webhotel. Det er den server, hvor hjemmesiden er placeret. De fleste webhoteller tilbyder, at du kan have mailhotel hos dem også. 

Her kan du se, hvad de webhoteller, vi anbefaler, tilbyder i forhold til mailhotel: 

Wannafind.dk: giver mulighed for at have tre e-mailadresser tilknyttet til dit webhotel. 

DanDomain.dk: giver mulighed for tre e-mailadresser med deres billigste abonnement.

ScanNet.dk: giver mulighed for at have et ubegrænset antal e-mailadresser. 

Simply.com: giver ligeledes mulighed for et ubegrænset antal e-mailadresser.

Som du kan se, er der altså i alle tilfælde mulighed for at få i hvert fald tre personlige mailadresser sammen med dit webhotel. 

 

Hvorfor have flere personlige mails? 

Måske virker det lidt mærkeligt for dig at oprette en personlig mail til din hjemmeside. I det tilfælde kan det være, at du har svært ved at se, hvorfor du skulle have flere mails. 

I en virksomhed giver det selvfølgelig god mening. Hvis din virksomhed hedder webhotel-guiden.dk, og du har tre ansatte, kan du lave personlige mails til dem, så kunderne kan skrive direkte til dem. På samme måde ville du også kunne have mails til overordnede postkasser, der for eksempel hedder kontakt@webhotel-guiden.dk, support@webhotel-guiden.dk og job@webhotel-guiden.dk. 

Har du din egen blog, hvor du skriver om dine tanker eller dine interesser, har du selvfølgelig ikke brug for mails til dine ansatte eller til support. Hvis du har konkurrencer på din hjemmeside, kan du dog vælge at have en særlig mail til det. Det kan gøre det mere overskueligt at afholde konkurrencen. Du kan også have forskellige mails til læsere, der gerne vil i kontakt med dig, og firmaer, der gerne vil samarbejde med dig. Selvom du har en mindre hjemmeside, kan det altså godt give mening med flere mailadresser. 

Der findes altså mange gode grunde til, at du skal have en personlig mail til din hjemmeside, lige meget hvor stor eller lille den er. 

FAQ BOKS

Hvad er en personlig mail?

En personlig mail er en mailadresse, hvor du har mulighed for at bruge dit eget domæne. Hvis du for eksempel har domænet webhotel-guiden.dk, kan din personlige mail være ditnavn@webhotel-guiden.dk.

Hvad er et mailhotel?

Et mailhotel er en server, hvor din mail bliver placeret. Hvis du for eksempel har en Gmail eller en Hotmail, bliver den også placeret på en server. Det er bare ikke noget, du tænker over. Når du vil have en personlig mail, skal du dog selv vælge, hvilket mailhotel du vil placere den på.

Hvad skal jeg tænke over, når jeg vælger mailhotel?

Når du vælger mailhotel, skal du tænke over, hvor mange mailadresser du har brug for at have knyttet til din hjemmeside. Har du ansatte, vil du typisk have brug for mange. Er det bare dig, behøver du sjældent så mange.

Du skal også tænke over, hvor meget serverplads du har brug for. Jo flere mailadresser du har, og jo flere mails du modtager, des mere plads har du selvfølgelig brug for.