Hosting af hjemmeside: Hvad bør du overveje, inden du vælger?

Du bør overveje dine behov grundigt, inden du vælger hosting til din hjemmeside. På den måde er sandsynligheden for, at du vælger rigtigt første gang, størst. 

Leder du efter hosting til din hjemmeside, er der en række detaljer, du bør overveje. Det hjælper dig til at sikre, at du får valgt den rette løsning fra start af. For selvom det er muligt at skifte hosting, er det selvfølgelig irriterende at være nødt til det. 

Nedenfor har vi udformet en liste over de fire ting, du bør tage stilling til, inden du lægger dig fast på hosting af din hjemmeside.

 

Pris på hosting 

Hvis du er, som folk er flest, tjekker du sikkert prisen som noget af det første, når du overvejer et køb. Når du ser på hostingpriserne, bør du læse det med småt og finde ud af, hvad prisen kommer til at være efter et år. De fleste hostingfirmaer kører nemlig med en lav månedspris det første år, der derefter stiger – for nogles vedkommende en del. 

Derudover bør du også se på, hvad oprettelsesgebyret er. Hos nogle er det gratis at oprette sig som kunde, mens det hos andre koster nogle penge. Får du en lavere månedspris, kan du jo se på, hvor mange måneder du skal være kunde, før det giver mening at betale oprettelsesgebyret. 

Se her vores bud på billig hosting.

 

 

Hvor meget serverplads har du brug for?

Når du skal vælge hosting, skal du også overveje, hvor meget serverplads du får brug for. Er det første gang, du skal finde hosting til en hjemmeside, kan det være, at det lyder helt sort for dig. Hosting betyder, at din hjemmeside er placeret på en fysisk server et eller andet sted i verden. Serverpladsen er afgørende for, at din hjemmeside kan blive vist hurtigt.

Hvis du har mange billeder og videoer på din hjemmeside, vil den kræve mere serverplads, end hvis den primært består af tekst. Hvis du ikke vil betale for så meget serverplads, kan du for eksempel lægge dine videoer på YouTube og så embedde dem på din hjemmeside. Dermed ligner det, at videoen ligger på din hjemmeside, men den ligger faktisk på YouTube, og du skal derfor ikke bruge serverplads til den. 

Et andet vigtigt parameter i forhold til, hvor meget serverplads du har brug for, er, hvor mange besøgende der er på din hjemmeside. Er der mange besøgende på én gang, kan det gøre din hjemmeside langsom. 

Når du første gang starter en hjemmeside op, kan det være meget svært for dig at vurdere, hvor meget serverplads du får brug for. Selvom du får valgt for lidt, vil det dog som regel være muligt at opgradere dit abonnement, så du får mere. Det er altså bare irriterende, men ikke katastrofalt, hvis du vælger forkert her. 

 

 

One-click installer 

Stort set alle hostingfirmaer tilbyder i dag one-click installer af for eksempel WordPress, men typisk også Joomla og Drupal. Alle tre er softwareløsninger, du kan bruge til at bygge din hjemmeside op i. Med one-click installer kan du med bare et enkelt klik være i gang med din hjemmeside, når du har oprettet dig hos hostingfirmaet. Du sparer altså en masse tid.  

Selvom de fleste hostingfirmaer har one-click installer inkluderet i alle deres abonnementer, er det alligevel værd at nævne, så du ikke ender med et af de få, der ikke har – medmindre du naturligvis har helt styr på, hvordan du skal installere din software selv. 

 

Kundeservice 

Kundeservice er også noget, du bør tænke over. Du bør overveje, hvilket sprog du vil have kundeservice på, hvornår du vil have adgang til kundeservice – hele døgnet eller kun i dagtimerne – og hvordan du vil kommer i kontakt med dem – på e-mail eller telefon. 

Der er altså en del at overveje, når du skal vælge hostingfirma. Ved at tænke dig lidt om kan du dog nemt få valgt det rigtige fra starten. 

 

LÆS OGSÅ: Hjemmeside – pris: Hvad koster det at have en hjemmeside?

FAQ BOKS

Hvad skal jeg regne med at betale for hosting af hjemmeside?

Hvor meget du skal betale for hosting, kommer helt an på, hvilket abonnement du vælger. De billigste abonnementer ligger typisk på mellem 10 og 20 kroner om måneden det første år, derefter på 40-120 kroner de efterfølgende år.

Hvis du vælger et proabonnement til en virksomhedshjemmeside, skal du regne med 30-40 kroner om måneden det første år. Derefter 200-300 kroner om måneden de efterfølgende år.

Hvor meget serverplads har jeg brug for til en hjemmeside?

Hvis du opretter en hjemmeside for sjov, har du ikke brug for en masse serverplads. I det tilfælde kan du sagtens klare dig med de billigste abonnementer hos de forskellige hostingfirmaer. De giver dig typisk mellem 1 og 10 GB serverplads. Hvis du får mange besøgende på din hjemmeside senere hen, kan du altid opgradere, så du får flere GB og dermed mere plads.

Jeg vil gerne klare mig uden hosting. Kan jeg det?

Nej, du skal have hosting til din hjemmeside. Selvom det kan virke som om, din hjemmeside svæver frit i universet, er den nødt til at være gemt et sted. Det sker på en server. Det er også det, der kaldes hosting.